Alle centrets medarbejdere har mulighed for at dyrke motion i arbejdstiden en time om ugen. Der er mulighed for at benytte gymnastiksalen, hvor der bl.a. er træningsmaskiner, bolde og måtter. Du kan også vælge at løbe eller gå en tur. Nogle medarbejdere træner sammen i større eller mindre grupper.
Indimellem opretter vi fra centrets side hold med en instruktør, som løber over en periode, fx yogahold og motionshold for damer.
Vi har gennem nogle år sendt en voksende gruppe deltagere af sted til Slotssti-stafetten, ligesom vi deltager i Værkstedernes Idrætsdag og Aktivitets- og Legedag i Frederiksborgcentret.
Al motion og træning sker på eget ansvar.